
 |
En hverdag i begyndelsen af 1930'erne, steg Hjalmar Fagerström af toget i Mullsjö, for at begynde som stationsinspektør, i den lille by i det sydsvenske højland. Hertil rejste siden længe de skilystne fra Gøteborg, for at nyde de smukke omgivelser og de riglige mængder sne. Værende et sandt naturmenneske, så Hjalmar mulighederne der fandtes i egnen og besluttede, at lade bygge en friluftsgård. Han grundede Mullsjö-afdelingen i det svenske friluftsforbund år 1936 og i 1939 blev den første skihytte bygget, med plads til 34 overnattende gæster. Der blev ryddet langrendsløjper og slalompister, bygget tennisbaner, idrætsanlæg og svømmebassin. Gæsterne væltede ind: familier, sportsudøvere, konferencegrupper og med tiden blev der lidt trangt om plads i hytten. 1944 var det næste skridt: en kæmpe satsning på en ny hovedbygning med spisestue, dagligstue og værelser til 70 gæster. Med Hjalmar Fagerströms sikre sans for form og farve, blev anlægget tilpasset omgivelserne med skov, sø og bjerg. I 1967 overtog sønnen, Tord Fagerström. Kursusafdelingen dominerede og voksede sig større. Privatgæsterne kom i weekenderne, vinterferien og om sommeren. Anlægget blev moderniseret og ombygget i interval på fem år, for ca. 10 millioner kroner. I 1988 var tiden inde for en større satsning, hvor arkitektopgaven gik til Carl Nyréns tegnestue. Resultatet blev storslået, med udsøgt form og farve, pool af marmor, et smukt og rummeligt kursuslokale, nordiskt lyse gæsteværelser og et motionsrum. Udviklingen er fortsat med vægt på konferencevirksomheden og de mange forskellige aktivitetstilbud, det velrenommerede køkken og det trofaste personale. I september 1999 blev den nyeste tilbygning indviet, som gav hotellet en helt ny "forside". Tilbygningen inkluderede en ny entré med et rum til bagage, garderobe, toiletter, reception, bar, vinterhave, VIP-spisestue, en helt ny konferencesal og endnu en opholdsstue. Tibyggningen blev desuden gjort handicapvenlig. Hotellet vi ser i dag, opfylder de moderne krav om komfort og rummelighed, en hyggelig atmosfære og i en ånd, som ville have tifredsstillet dets grunder, Hjalmar Fagerström. I august 2004 blev hotellet solgt til en på egnen velkendt restauratør og hotelejer, Josef Darius, som fra før ejede både Hotel Gyllene Uttern i Gränna og Hotel Ullinge som ligger mellem Eksjö og Nässjö. I 2010 solgte Josef Darius sin del i virksomheden til Gerd Ziegler, der allerede var medejer. Hotellet bliver fortsat drevet i samme ånd, som vi er kendt for i vide kredse i Sverige.
|
Ladda ner
historiken som Pdf

|